torsdag den 8. december 2011

Når netværk bliver for effektivt!


Jeg har for nyligt eksperimenteret lidt med forskellige rammer omkring erfanetværk, som jeg har faciliteret, bl.a. har jeg prøvet at lade deltagerne fuldstændig bestemme formen i et meget ambitiøst netværk.

De besluttede, at vi skulle have så meget så muligt ud af netværksmøderne og derfor sløjfede vi den (for mig) obligatoriske runde, hvor man fortæller hvad man har bedrevet siden sidst og ikke mindst hvad man har i sinde at udrette til næste gang, da det er en ret tidskrævende aktivitet. I stedet blev der indført gruppearbejde og "den varme stol", hvor en deltager (valgfrit) havde mulighed for at fortælle om udfordringer og modtage gode råd og perspektiver fra den kollektive intelligens i rummet.
Det gik faktisk også rigtig godt de første par gange med høj energi, men allerede efter 4. gang gik luften lige så stille ud af netværket uden jeg helt kunne sætte en finger på, hvad der gik galt. På 6. møde var der så lavt fremmøde, at vi måtte lukke netværket ned.
I bagklogskabens klare lys, har jeg reflekteret mig frem til at man i effektivitetens navn kan fjerne den intimitet i et netværk, som limer netværket sammen som gruppe/system. Jeg har altid oplevet meget høj energi,  når vi får mulighed som gruppe at følge med i hinandens udfordringer og en stor læring af at få indsigt i hvordan vi takler dem ganske forskelligt. Det giver en stærk fællesskabsfølelse at være en del af hinandens fortællinger og har også en stærkt coachende effekt, når man har fortalt netværket om de mål man har i sinde at opnå inden næste møde. Den obligatoriske runde er absolut ikke spild af tid og det effektive netværk har også den svaghed, at det meget bliver de stærke udadvendte personligheder, som mest kommer på banen og det giver ofte masser af energi og humør, men det kan faktisk fjerne noget af dybden og eftertænksomheden, som de mere introverte personer ofte bringer med ind i netværket....hvis man altså giver dem plads!
...og den effekt gik vi glip af i dette netværk, så konklusionen er at netværk ikke må blive alt for effektivt, der går for megen værdi tabt.

onsdag den 7. december 2011

Gratis download af netværksbog

Hos Netvaerd arbejder jeg med den Holistiske Netværker og med på "pay it forward" principperne. Du kan ganske gratis downloade vores bog "Løven og Margueritruten - find din netværkstil"

Lær alle arketyperne at kende, og få hjælp og inspiration til at finde din egen autentiske netværksstil. Vi har lagt vores netværksbog ud til gratis download på http://www.netvaerd.dk/
Du er velkommen til at sende den videre til dit netværk. Enjoy!
"En spændende og meget lærerig bog om vigtigheden af at netværke. Bogen er fuld af indsigt, værktøjer og gode historier fra mennesker som mestrer disciplinen. Jeg lever af at netværke og mener det er vigtigere end nogensinde. Det at kunne skabe nye relationer, dyrke dem vi har - og håndtere kunsten at få 2+2 til at give 5 handler om langt mere end blot værktøjer – det er et mindset. " Løven og Margueriteruten” kan kun anbefales som en fantastisk inspirationskilde til kunsten at netværke". -Nicolai Molke Leth

tirsdag den 6. december 2011

Anbefaling af Mingling, et spændende netværkskoncept

Jeg blev gjort opmærksom på et rigtig spændende netværkskoncept for nyligt, som hedder Mingling. Projektet er en afhandling i Performancedesign på RUC som er skrevet og udført af Jan Bisgaard, Mia Bredsdorff, Anders Forchhammer, Nanna Winther Jardorf, Louisa Jersholm og Kristine Roug. Mingling på Holmen var en heldagsevent med en kombination af laboratorier, lege og foredrag i rum, der fordrede til interaktion og netværksdannelse blandt de deltagende Visionen for projektet var et ønske om at skabe vellykkede rammer for mennesker, der mødes, interagere og skaber netværk. Jeg synes at de har skabt noget rigtig interessant og rapporten giver også en god teoretisk forståelse, se mere om Mingling
Jeg har selv med stor fornøjelse brugt principperne til facilitering af klynger (som er mange netværk, der interagerer), så hermed anbefalet!

lørdag den 3. december 2011

Hurra for den sociale netværker Hønen


Af uransagelige grunde blev udgivelsen af vores bog "Løven og Margueritruten - find din netværksstil" forsinket et halvt år. Da den endelig var færdig må sige, at forsinkelsen ikke kun var dårlig, for det gav bogen nogle ekstra facetter. Nogle gange forholder det sig sådan, at forhindringer set på længere sigt, viser sig at være muligheder der byder sig til. - og sådan opstod der muligheder for at der blev skabt to netværksarketyper mere. I den frustrerende ventetid opstod "Hønen", den sociale netværker og "Krokodillen", den grådige netværker.
Historien om Hønen kom til live under den ikke særligt velkomne pædagogstrejkefor et par år siden, som jeg var temmelig hård berørt af, da jeg i 6 uger ikke havde nogen pasning til mine to børn. Der var simpelt helt lukket ned på institutionen. Heldigvis var der nogle initiativrige personer med tilstrækkeligt personligt overskud, som hurtigt fik etableret en alternativ pasningsordning som bestod af, at vi fik lov til at låne den lokale tennisklubs lokaler. På den måde lykkedes det forældrene at nøjes med at holde fri en eller to dage om ugen. Kunne man ikke afse to dage, så måtte man bidrage med rengøring efter arbejdstid, kagebagning eller andre ydelser.
Det var et fantastisk initiativ og grunden til at det lod sig gøre, var helt klart fordi at der i dette forældrenetværk var nogle særligt sociale netværkere, som tog et ansvar og tog rigtig mange opgaver på sig, for fællesskabets skyld! Ikke nok med at de trommede interesserede forældre sammen, de lavede og administrerede turnusvagtplaner, rengøring, madordninger, fik mobiliseret, at vi alle fik tømt børneværelserne for gammelt legetøj, tegnesager, bøger og videofilm osv. I hele Kalundborg kommune var vi den eneste skole hvor det var lykkedes at etablere en alternativ pasningsordning. Så tusind, tusind tak kære Nina og Maria! Jeres indsats hjalp så mange mennesker og gav os samtidig mulighed for at knytte et meget tæt og konstruktivt netværk i lokalsamfundet.
Denne historie sidder jeg og fortæller til min kære samarbejdspartner og medforfatter Susan Binau og vi var rørende enige om, at den slags sociale personer er guld, som alt for sjældent bliver set og al, al for sjældent bliver anerkendt.
- og sådan blev den sociale netværker Hønen født.
(denne fantastiske illustration er skabt af Anastasia Marianna Hansen )
Hønen er limen i ethvert netværk, den netværker på andres vegne og for den gode sags skyld.
  • Styrker: Ansvarlig, handlekraftig, social, uselvisk, omsorgsfuld, tillidsvækkende, gavmild.
  • Motto: »Nu skal jeg…« og »Det skal du da ikke tænke på«.
  • Kendetegn: Hønen er social og tager ofte ansvaret for fællesskabet.
  • Snubletråde: Hønen har et fint netværkspotentiale, men bruger det aldrig på egne vegne. Glemmer fuldstændigt sig selv og risikerer at blive udbrændt.
Jeg håber at fremtidens erhvervsliv vil begynde at anerkende og fejre disse hverdagens frelsere, som gør livet meget lettere for os andre, de er simpelthen uundværlige. Hønen er også den fødte netværksfacilitator, da de naturligt er fokuserede på gruppens harmoni og ikke er særligt fokuserede på deres ego. Denne kombination giver særligt gode betingelser for et netværks voksekraft.
...krokodillen er en helt anden historie, den tager vi en anden dag.
Indtil nu Hurra for den sociale netværker Hønen!

torsdag den 1. december 2011

Er netværkskompetencer kvindelige kompetencer? 

-prioriter dit netværk!

Jeg var ude og holde et foredrag for en gruppe sygeplejersker for nyligt og da jeg præsenterede dem for det, jeg kalder de universelle netværkskompetencer, som er:
Gavmildhed – så, før du høster
Empati - den ægte interesse for andre
Omsorg – empati i handling
Respekt og rummelighed – vejen til diversitet og nytænkning
Engagement – prioriter dit netværk
Autencitet – at turde være den du er – og gøre det du siger
Ja, så fik jeg en meget begavet kommentar:
"Jeg synes at næsten alle netværkskompetencerne er meget typisk feminine og jeg synes du sagde at det at netværke, det fremmer karrieren? Kan du så forklare hvorfor at de fleste kvinder har lavere løn end mændene og hvorfor der er så få kvindelige ledere i Danmark?"
Den sved, det er jo fuldstændig rigtig hvad hun sagde, langt de fleste netværkskompetencer mestrer mange kvinder helt naturligt. Meeen, der er nu en kompetence hvor mange kvinder halter efter og det er på engagementet, det at prioritere at bruge tid på sit netværk, dvs. både på at opbygge sit netværk og pleje de netværksrelationer man allerede har.
Ja, jeg ved det, det tager tid -og kvinder har ikke mere tid! Der er så mange andre ting i hverdagen der virker langt mere vigtige, og det er meget meget nemt at falde i den fælde der hedder: "nå, det er jo bare et netværksmøde, det skubber jeg bare til næste gang"
Problemet er, at der altid vil være ting der virker mere vigtige og mere relevante at bruge sin tid på. Skal der endelig bruges tid på netværk, så vil man ofte foretrække at pleje det allernærmeste netværk af familie og venner. Nu er der ingen der skal tro, at jeg er imod dette, for selvfølgelig skal man bruge (god) tid på nærmeste netværk.
Der hvor jeg gerne vil slå et slag, er dér hvor man virkelig kan skabe netværksresultater som batter og øger din markedsværdi. Du skal pleje dit professionelle netværk i din arbejdstid! Du skal simpelthen bruge tid på at netværke, når du er på arbejde, det er det de dygtige netværkere ved.
Det handler om prioritering, om at tage en beslutning og sørge for at regelmæssigt at sætte tid af til frokostmøder, en mail her og en opringning der, lidt deltagelse på relevante konferencer, seminarer, sætte sig ved andre pladser i kantinen osv.
Selv en lille indsats kan have en rigtig stor effekt, hvis man helt bevist rykker sig lidt ud over sin komfortzone og kommer helt frem i netværkskoene, det handler altså om at rykke sig lidt ud af de cirkler man normalt bevæger sig i.
Så hvis vi lige vender tilbage til om netværkskompetencer er kvindelige kompetencer, så må jeg nok sige at mange kvinder har mange naturlige præferencer, og dermed en masse potentiale!
Men det kræver jo, at man bruger kompetencerne, og at man bruger dem aktivt også uden for sit nærmeste netværk. Så, hvad var undskyldingen lige?

onsdag den 30. november 2011

Ledernetværket - en "kunstig" skabt flok

Jeg havde engang en meget interessant samtale om netværk som et biologisk fænomen, med adfærdsbiologen Lene Christensen, som bl.a. står bag tv-udsendelserne "Menneskedyret" og "Den lille forskel".

Vi mennesker er af natur flokdyr og vi indgår altid i en rangorden i den flok, som vi er en del af. Man skal være klar over, at vi alle er en del af mange forskellige flokke i løbet af dagen, og at man ikke nødvendigvis indgår med samme rang i alle flokke.
Når en adfærdsbiolog som Lene ser på et netværk, ser hun den som en flok og her var det, at Lene gjorde mig opmærksom på, at hun anser et rent ledernetværk for at være en "kunstig" skabt flok, forstået på den måde at der vil være unaturligt mange alphaér og betaér (ledere af flokken) i den samme flok. Fordi de sociale individer vil være underrepræsenteret eller helt mangle, kan det være meget svært eller lige frem umuligt at få leder-netværksflokken til at fungere. Hmmm....det er sgu da en interessant betragtning!
Der vil derfor være en særlig udfordring ved at facilitere rene ledernetværk. Kun i enkelte heldige tilfælde vil der opstå en ny acceptabel rangorden, men hvis man ikke er bevidst om det kan der opstå mange konflikter mellem de mange stærke individer, og leder-netværksflokken kan derfor få meget svært ved at indstille sig på en ligevægt.
Den optimale netværksflok består af alle typer af individer, hvor alle positioner i rangordenen er besat og hvor individerne er i besiddelse af et bredt spektrum af kompetencer.
Her kan det være en hjælp for en netværksfacilitator eller en alpha- eller beta-person at vide, at deres netværksflok vil fungere langt bedre, hvis de er i stand til og ikke mindst villige til at inddrage de sociale individer, også selvom disse ikke sidder i lederpositioner. Måske nogle sociale individer med særlige kompetencer der har relevans til netop denne netværksflok. Alternativt kan man synligøre dette problem for ledernetværket og lade dem forstå at hvis et ledernetværk skal fungere optimalt, så er det ok at man indimellem slipper sine lederinstinkter og tøjlerne og finder sine sociale kompetencer frem.

lørdag den 26. november 2011

Netværk støtter iværksætterens udvikling og vækst

Jeg forbløffes igen og igen over hvor meget kraft og udbytte der kan være i veletablerede iværksætternetværk. Det er simpelthen et uhyre effektivt og endda billigt værktøj til erhvervsfremme. Den viden vil jeg meget gerne udbrede til så mange så muligt!
Hvad kan en psykolog, et cateringfirma, en strikbutik, en altmulig mand, en papir kunsthåndværker, en tømrer, en stresscoach, en vejleder, en jordmoder, en butiksejer, en brugskunst grossist, en sundhedsplejerske og en samtaleterapeut dog bruge hinanden til?
-ja, måske skal man have været der, for at forstå den enorme synergi en så forskellig flok kan producere?
-og det er lige præcis fordi jeg har været der, at jeg meget gerne vil dele denne erfaring. Jeg har gennem årene faciliteret mange iværksætternetværk og det er altid en udsøgt fornøjelse at være med til møderne. Selvom det er nok så forskellige virksomheder, som man ikke umiddelbart tror kan være særligt givende for hinanden, så har de alle det til fælles, at de er ved at starte deres egen virksomhed. I netværket finder de støtte, gode råd, nye perspektiver, venskaber -ja, de bliver hinandens nye kollegaer. Jeg skal nok lige understrege, at jeg i dette indlæg taler om lukkede private udviklingsnetværk og ikke de højt profilerede businessnetværk som der findes en del af på markedet.
Iværksætteri er i høj grad en personlig udviklingsproces!
Det at beslutte sig for at starte sin egen virksomhed er et stort spring på mange planer og det er i høj grad en ny verden på usikker grund iværksætteren bevæger sig ud i.
Vi befinder os i en disciplin, hvor man realiserer sine drømme!
Der er mange ting man skal sætte sig ind i og tage højde for, og meget kan man lære ved at deltage på iværksætterkurser, lave forretningsplaner, tale med rådgivere osv. Men ofte overses det psykologiske aspekt af sagen fuldstændig. Og det er en skam, for har man først selv prøvet at starte en virksomhed op, så ved man, at det i allerhøjeste grad også er en stor personlig udviklingsproces man gennemgår som iværksætter. Det tager tid og koster penge at skabe en virksomhed og der vil altid dukke en masse uforudsete udfordringer op. Den første virksomhed, er også en meget intens læreproces, fordi der konstant er kontant afregning, hver gang man tager et fejltrin. Man får en meget stejl læringskurve og den personlige udviklingskurve følger parallelt med, hver gang man oplever, at man overvinder udfordringerne og finder bedre veje.
At holde fast i drømmen
En ting er, selv at holde fast i drømmen og i den begejstring og tro, som er selve drivkraften for en hver succesfuld virksomhed, en anden ting er, at også overbevise sin nærmeste familie og venner. Opbakningen til at realisere drømmen svinger ofte i takt med med- og modgange. Forståelsen for den uforholdsmæssige store tids- og tankemæssige investering der kan være i starten af en virksomheds barneår, kan være meget svær at sætte sig ind i for dem, der ikke selv er blevet ramt af "iværksætterilden". Derfor kan iværksætteren hurtigt blive en meget ensom person, som kan sidde med fornemmelsen af ikke at blive forstået.
Lige netop dette svage punkt kan et iværksætternetværk være svaret på. Det at mødes med ligesindede, der gennemgår den samme intense udviklingsproces, som forstår udfordringerne og måske sidder med nogen af svarene, kan være en enorm lettelse og en stor inspiration. Det sjove er at det egentligt er ret ligemeget om du er hestehealer eller IT konsulent, den fælles værdi er nemlig at man realiserer sin drøm. Det at jævnligt mødes med ligesindede og få lov til at følge hinandens udviklingsvej og dele erfaringer er både givende og selvforstærkende.
Sætter turbo på udviklingen
Jeg har ofte set hvordan et energifyldt netværk i den grad sætter turbo på udviklingsprocessen af virksomhederne. Det er der mange grunde til; for det første,  har det en stærkt coachende effekt, fordi når 12 andre personer følger med i din virksomheds udvikling og hører på dine hensigter -ja, så committer du dig på en anden måde, end hvis du bare lovede dig selv noget. Og når du samtidig er vidne til hvordan andre håndterer deres udfordringer og griber mulighederne - ja, så smitter det! du bliver simpelthen modigere og mere standhaftig.
 For det andet lærer man af hinanden og lytter til hinanden - og så er det, at være i den meget umage flok af meget forskellige iværksættere pludselig en stor fordel! I netværket har iværksætteren nemlig en unik mulighed for at låne de andres hjerner og perspektiver. Iværksætteren får også ved samme lejlighed opbygget et bredt forretningsmæssigt netværk.

Jeg er ikke i tvivl om, at de gode iværksætternetværk styrker virksomhedernes levedygtighed, og den fantastiske stemning man oplever i selskab med de mange drømme der realiseres, den må jeg bare anbefale! Ja, jeg vil gå så vidt at indtrængende opfordre til, at netværk bliver en naturlig del af ethvert erhvervsfremmeprogram. Håndteret på den rigtige måde er det et kraftfuldt redskab understøtter erhvervsudviklingen. Det er også et værktøj, hvor man som netværksfacilitator kan spotte potentielle vækstvirksomheder og give dem det rigtige skub til videre udvikling.

Til slut vil jeg vil lige understrege, at gode netværk kræver omtanke og facilitering. Man skal gøre en indsats for at skabe det trygge og fortrolige rum.
10 ting der fremmer gode fortrolige iværksætternetværk:
    • et lukket netværk, max. 14 deltagere, min. 10 deltagere.
    • et kontinuerligt mødeforløb, så man kan følge hinandens udviklingsvej.
    • netværket skal være baseret på hjælpsomhed, respekt og en god omgangstone.
    • facilitatoren skal altid sørge for, at alle kommer til orde, hver gang!
    • referater muliggør for dem, der ikke kunne deltage i, at blive ved med at følge med og føle sig som en del af netværket.
    • hvis man vil bruge foredrag og input udefra, så sørg for at indlægsholder blot kommer med et dialog"oplæg på max. 30 min. og sørg derefter for at dialogen tager udgangspunkt i deltagernes virkelighed.
    • god mad er absolut netværksfremmende!
    • rene sociale arrangementer imellem de seriøse styrker netværkslimen.
    • når netværkets energiniveau daler, skal man introducere nye udfordringer og andre aktiviteter i netværket.
    • tværfaglige netværksmøder på tværs af forskellige netværk giver god inspiration og udbygger iværkssætterens forretningsmæssige netværk yderligere.

fredag den 25. november 2011

Netværk -strategi eller synkronicitet? Nytte eller udnytte?


Jeg støder ofte på holdningen, at det at netværke - det er ikke noget for mig, det er er noget som smarte sælgere opererer med. Nogle forbinder networking med devisen "noget for noget" og "jeg gør dig en tjeneste og så skylder du mig noget". Nogle synes, at man udnytter sit netværk, hvis man aktivt bruger sit netværk og det mener de, at man ikke kan være bekendt -og det kan jeg da kun give dem ret i... hvis de altså udnytter hinanden!

Disse forbehold giver et lidt gustent og dårligt ry til ordet networking og det er ret synd synes jeg. Jeg mener, at man må være bevidst omkring, at det man sender ud, er det man får tilbage igen! Man kan altid vælge at networke på en måde, så alle får nytte af hinanden, i stedet for at nogen udnyttes.

Er du en af dem der har forbehold for at være en aktiv netværker, kan du jo lige overveje dette: Der findes lige så mange måder at networke på, som der findes mennesker, networking er jo dybest set at skabe relationer. ...så du gør det allerede!...men er du bevidst om hvad du gør? - og har du fundet en god netværksstil, som du føler dig godt tilpas ved, så du også skaber de gode relationer?
Den bevidste networker
En bevidst networker overvejer, hvilke værdier hun opererer udfra, er det f.eks. tillid, respekt og gavmildhed eller måske åbenhed for nye perspektiver, rummelighed og nysgerrighed. Man kan også gå mere konkret til værks og arbejde med målrettet strategi, værditilførsel og vækst - det er et spørgsmål om temperament.

Du kan overveje med dig selv, om du hælder til en af de to yderligheder; "Netværksmotorvejen" eller "Magueriteruten"?
En netværker, der tager motorvejen, er den fødte strateg. Han udstikker sig et mål og definerer hvem han har brug for at kende, for at nå det udvalgte mål. -og så handler han - opsøger de personer der kan hjælpe ham, udvælger nøje de bedste kompetencer han kan få adgang til og går direkte efter målet. Motorvejsnetværkeren opbygger et netværksterritorium som bliver plejet efter alle kunstens regler. Han er ganske bevidst om, at man ikke kun tager, men også aktivt bidrager i netværket og han ved at han skal gøre sig umage med at udvikle både sine kompetencer og sit netværk, for at gøre sig så attraktiv så muligt i netværket. Motorvejsnetværk er man nemlig kun med i, hvis andre kan se ens værdi og kan gøre brug af en, derfor må man som motorvejsnetværker investere tid i at markedsføre sig selv i netværket.

Måske er dit temperament mere til Magueriteruten, hvor netværkeren mere går efter interessante mennesker, hvor der er en god kemi? Magueriterutenetværkeren holder af selve turen/processen og har ikke nødvendigvis et snævert mål at gå efter. Filosofien er mere, at man aldrig ved, hvem der viser sig at være den bedste netværkskontakt og at den store skat/målet viser sig under processen, når bare man samler på de mennesker man deler værdier og kemi med. Tager du Magueriteruten er du nok mere til eventyr og holder øje med de muligheder, der dukker op undervejs, og så retter du et mål ind efter det undervejs.

Det interessante spørgsmål, der dukker op under beskrivelsen af disse meget forskellige måder at netværke på er: hvilken måde er mest effektiv? Umiddelbart ville jeg nu nok sige motorvejen; og dette er da også en yndet metodik, der ofte bruges i erhvervslivet. Pudsigt nok kan man udemærket benytte sig af Maguerite-metodikken og opnå bemærkelsesværdige resultater alligevel, og jeg ser to årsager til dette. For det første, er der det vågne blik for mulighederne, som man måske lukker ned for, når man har sat sig et veldefineret mål. Det er jo nu en gang sådan, at vi ofte oplever, at muligheder der byder sig til, langt kan overstige det, man selv kunne have forestillet sig. Så min påstand her er, at en åben indstilling kan øge muligheden for mere innovative løsninger. Derudover ser jeg en tendens til at Magueriterute networking ofte fører til synkroniciteter (dvs. meningsfulde tilfælde).
Men, som jeg selv sagde før, er disse to ruter yderligheder og mange vil nok flexe mellem de to veje. Måske er det en ide, hvis man holder af motorvejen, ind i mellem tage sig en afstikker på Maguriteruten, bare for at se hvilke muligheder der byder sig, før man afstikker målet. Omvendt kan en Magueritenetværker måske få glæde af ind i mellem at svinge ind på motorvejen, når skatten har vist sig, og så få sat lidt ekstra fart på processen.

onsdag den 23. november 2011

Handle- og Skueværdier - hvad mener du egentligt når du siger frihed?

Ægte netværk er værdibaserede. Netværk er baseret på frivillighed og en del af limen der holder relationerne sammen er nogle fælles værdier, sammen andre aspekter som fx et specifikt formål, gensidighed, sympati, interesse og engagement. Jeg mener dog, at værdifællesskabet er helt grundlæggende, da vi her mødes om noget, vi alle kan være enige om. Når vi baserer et netværk på en platform af noget vi alle er enige og fælles om, så tror jeg også det er lettere at rumme forskelligheder og andre måder at anskue verden på. Efter min mening er det et rigtig godt grundlag for konstruktiv diversitet, da vi starter med at bygge på en positiv grund.
Nu skal værdifællesskab ikke forstås på den måde, at alle har alle værdier til fælles og alle er ens. Nej, jeg mener at man skal tale sig frem til at finde nogle værdier, som alle kan være enige om. Derudover har alle individerne selvfølgelig også deres andre personlige værdier. I mit arbejde med netværk har jeg observeret og oplevet, at det er meget vigtigt, at man giver sig god tid til at tale værdierne igennem og komme i dybden med at finde ud af, hvad folk egentlig ligger i deres valgte værdi. Jeg har f.eks. en værdi jeg sætter meget højt; Frihed - og jeg har flere gange oplevet både i forbindelse med netværkssamarbejder og opstart af netværk, at have en klar fornemmelse af, at der er værdioverenstemmelse mellem mig og de andre i netværket. Meeen.... Interessant er det så, at når vi omsætter vores værdier til handling, så vil man opdage, at én person ser frihed, som frihed for dem selv, men ikke nødvendigvis for de andre i netværket. En anden sætter lighedstegn mellem frihed og at der ikke må være nogle begrænsninger eller rammer og en tredje ser frihed som at holde ånden fri fra fordomme. Du kan faktisk alleredefornemme konflikten komme  her, ikke? Jeg har også oplevet, at en person bare fandt værdien sympatisk, men når vi så gik ud i den virkelige verden, så kan man se på personens handlinger, at det blot var skueværdier - det bliver ikke omsat til handling!
Hvis der er overensstemmelse mellem de værdier som personen står for og de værdier som personen handler på, så vil man opleve den person, som en med meget stor integritet. Det er derfor at jeg opfordrer så indtrængende til en dyb indledende dialog om værdier, for har man det fundament i orden, så har man også skabt en god base at arbejde med netværk ud fra. Spørg ind til værdierne, Hvad betyder det for dig? Hvis jeg stod i den og den situation, hvordan ville du så handle ud fra din værdianskuelse? ...osv. Spørg, spørg og spørg ind.
Da jeg arbejdede på LEGO med strategiværktøjet LEGO Serious Play www.seriousplay.com arbejdede vi med et begreb som hed: Simple Guiding Principles, og disse kan faktisk oversættes til handleværdier, altså hvordan vil du handle den værdi ud i praksis. Så byggede vi et metaforisk landskab i LEGO af virksomheden og i dette udspillede vi en række scenarier, hvor proceslederens job hele tiden var at spørge ind til, hvordan man vil handle i den givne situation.... og hvorfor?, hvorfor? og hvorfor?.
Jo, mere man spørger ind, jo mere klart bliver det for deltagerne, hvad der er deres reelle handleværdier og hvad der blot er skueværdier. Det kan være rigtig interessant at reflektere over dette. Står du foran at skulle starte et netværk vil derfor igen opfordre til den dybe dialog, det vil spare jer for mange omveje og ærgelser.  Alternativt kan I vælge at sætte et prøvesamarbejde eller en prøveaktivitet op i netværket og se på om der er overensstemmelser mellem handlinger og vedtagne værdier i netværket. Jo mere bevidst man er omkring dette og jo før man får rettet misforståelser ind, jo større succesfactor for det fremtidige netværk.

Gavmildhed eller Gengæld- vær lidt klar i mælet, tak!


Vi kan vel alle blive enige om, at det der sker i netværk er udveksling - af informationer, perspektiver, viden, kontakter, gaver, opgaver osv. At give- og modtageflowet er essensen af netværk. Så langt så godt - men hvordan giver og modtager vi - i hvilken ånd? Jeg har for nyligt læst en meget interessant, men også ret nørdet bog om netværk, der hedder Tenk Netverk (den er norsk) af Kerstin Marthinsen. I bogen er der et indlæg fra en en fyr der hedder Karl-Frederik Tangen, som er samfundsgeograf og han argumenterer for, at dem der giver gaver i netværk, gør det for at få magt over andre. Han mener, at det at give gaver simpelthen er, at manifestere sin overlegenhed, og at dem der modtager gaver uden at give igen, underkaster sig og bliver af lavere rang og står i gæld til vedkommende. Han argumenterer ret overbevisende og går simpelthen så langt, som at påstå at den søde mormor der passer børn og strikker sokker for sine børn, simpelthen gør det for at få magt og gaver retur... - og øv altså, nu er jeg bare nødt til at stå af!!!... jeg synes simpelthen at det er synd for manden at han overhovedet kan finde på at mene dette!
Jeg er sikker på at gaveøkologien bruges, eller snarere misbruges på den måde Karl-Frederik Tangen beskriver, meen er det mig der er dybt naiv, når jeg faktisk mener at gaver/hjælp kan være en velgørende lise at give, og at det at hjælpe andre på vej, faktisk kan være løn nok i sig selv?
Jeg er godt klar over, at vi kommer fra et udpræget handelssamfund og at der ofte kommer bytte bytte købmand over særligt forretningsmæssige kontakter - jeg hjælper dig med noget og så skylder du mig... -men jeg mener bare ikke det altid  holder, når vi taler netværksøkologi. Jeg tror på, at vi skal så, før vi høster, og man ved jo aldrig hvilke frø det er som udvikler sig. Og hvad nu hvis du bruger al din tid på at holde regnskab med hvert eneste lille indskrumpede gulerodsfrø, der aldrig rigtig blev til noget, og du i stedet komme til at overse den overdådige blomstereng og det svulmende frugtræ, der nød godt af dine gaver? Jeg tror ikke det er nogen særligt god forretning anyway.
Jeg synes også, at man særligt skal være opmærksom på, at personer, som man giver noget uopfordret til, ikke har bedt om at være i gæld, lige meget hvor meget denne påskønner gaven!
Jeg har så tit oplevet, at høsten kom helt andre steder fra i netværket, end jeg kunne have ressoneret mig frem til og ærlig talt, så er der ikke gået nogen skår af mig af at have hjulpet andre, som jeg har mødt på min vej - og jeg selv har en stor taknemmelighed over for de vidunderlige mennesker, som har ment, det var værd at give mig et skub fremad.
Hvis man netværker med gavmildhed/gaver som værktøj, tror jeg at det er meget vigtigt at man ikke kommer til at bruge gavmildheden som en slags følelsesmæssig klemme, som sætter andre folk i følelsen af at stå i gæld og føle sig underlegne. Man kan jo vælge at være lidt klar i mælet - enten er det en gave eller også er det en byttehandel! - der er jo ikke noget galt i byttehandler i sig selv! Efter min mening skal gaver gives uden forventning om at få noget igen, ellers er det slet ikke en gave. Omvendt kan man også ransage sit sind lidt for, om man er i stand til at modtage gaver uden at føle sig i gæld og underlegen, den tror jeg også at mange af os slæber rundt på.
Dybest set, er den måde man vælger at netværke på et spørgsmål om hvilket "mindset" man vælger at have. Der er jo ikke noget rigtig og forkert i "gavmildheds"- eller "gengældsprincipperne", det er et valg om livsindstilling.
Jeg har ofte oplevet at folk siger til mig, men jeg kan da ikke bare vælge at være gavmild, det er ikke min natur - eller det kan jeg da ikke, når man er på arbejde, så bliver jeg bare udnyttet, der er heller ikke nogen andre der er gavmilde uden en bagtanke etc... -Men tænk lige over det, vi er jo bare et produkt af vores kultur og vores kulturelle og faglige overbevisninger, er jo bare tanker vi har tænkt rigtig mange gange. Tanker som vi enten har fået foræret af vores omgivelser eller selv har erfaret os frem til....men hvem siger at de er de eneste brugbare tanker?
Jeg synes da, det er værd at efterprøve, og hvis du synes jeg er utroligt naiv, så vil jeg gerne udfordre dig til at udforske netværksånden....hvis du tør! Du kan starte i det stille med de små gaver: anbefale en bog, give et kompliment, komme med din ærlige mening. Hvis du får smag for gavmildhed kan du blive mere hardcore og dele viden, koble kontakter sammen, sende opgaver videre i systemet, dele æren med andre osv. Jeg vil gerne vædde med, at det giver bagslag og at du vil opleve at få gavmildhed tilbage...men det sjove er, at det ikke nødvendigvis kommer derfra hvor man frøene blev sået!
Jeg vil gerne afslutte med et citat som jeg holder rigtig meget af og som jeg udtrykker netværksånden på smukkeste vis.
"Gavmildhed bringer lykke på ethvert af sine udtryksstadier.
Vi oplever glæde, når vi former hensigten om at være gavmilde.
Vi oplever glæde i selve giverakten.
Og vi oplever glæde i erindringen om at vi har givet."
 -Buddha

tirsdag den 22. november 2011

Velkommen til min blog om netværk og netværksenergier. Netværd refererer til netværk som giver værdi og som gives med værdighed.

Jeg er lidt forelsket i videndelingsaspektet ved en blog og håber på at mange byder ind med deres tanker og perspektiver. Jeg har tænkt mig at reflektere over de emner der dukker op i min hverdag, hvor jeg beskæftiger mig med netværk på mange planer. I en del år har jeg haft en særlig kærlighed til den nye netværkskultur jeg ser blomstre op alle vegne. Det fryder mig, når vi ligger paraderne ned og deler ud af vores viden, erfaringer og kontakter og dermed giver hinanden et skub opad og i fællesskab stræber efter en højere fællesnævner end vi nogensinde ville blive i stand til at opnå alene. Jeg forudser, at jo flere der tager den nye netværkskulturs adfærdsmønstre til sig, jo større sociale, kulturelle og faglige ændringer vil vi se udfolde sig i samfundet. Mit første møde med en ægte netværkskultur var ikke mindre end et "aha"kvantespring i mit eget univers.

Min personlige baggrund rummer mange kummerlige eksempler på dysfunktionelle netværk og ikke eksisterende sociale netværkskompetencer. Min egen mors sørgelige skæbne er det værste eksempel på at være så psyksisk og kulturelt belastet, at hun ikke evnede at opretholde den mindste smule socialt netværk, ikke engang til hendes egne børn. Hun forlod denne verden i så dyb en ensomhed, at der gik flere måneder før hendes død blev opdaget og dette ikke engang fordi nogen savnede hende. Hun var det sødeste, kæreste væsen og hendes skæbne finder jeg simpelthen så ond og sørgelig. I min opvækst har jeg også blandt mine allernærmeste været vidne til en usædvanlig dygtig netværks-freerider, altså en, der tror at alle personer i hans personlige og forretningsmæssige netværk er rent tag-selv bord. Desværre har han aldrig fundet den vise netværkssten "at give før man tager - og så, før man høster" så han bliver løbende udsat for netværkshygiejne, der ekskluderer ham fra flowet i et netværk, fordi han ikke bidrager til det og dette resulterer i en uendelig opbygning af nye netværk og en uendelig slagmark bag sig. Med i baggagen havde jeg derfor nok ikke de bedste netværksodds med mig og det virker sært ironisk, at jeg idag bruger så stor en del af min tid på at finde ud af, hvad der skaber sunde relationer og dermed også de sunde, levedygtige netværk....og dog, der er er jo noget om "loven om aktion og reaktion". I mine teenageår var jeg sikker på at jeg vidste alting bedst og at jeg ihvertfald ikke havde brug for hjælp fra andre. Jeg har brugt oceaner af tid på at forberede mig bedst muligt, for at mindske min mulighed for at tabe ansigt, eller få kritik. Og mest af alt har jeg brugt ufatteligt meget spildtid, fordi jeg meget meget nødigt ville spørge nogen om hjælp. Da jeg kommer op i tyverne sker det fantastiske, at jeg i en studiesammenhæng oplever et spændende gruppesamarbejde, hvor der simpelthen var fantastiske synergier til stede. Vi kunne så meget mere som gruppe, end vi kunne alene og vi hjalp hinanden og delte ud af vores kontakter. Pludselig kom jeg ind i en verden hvor jeg gennem løst koblede netværk (netværk hvor man ikke kender hinanden i forvejen eller kun sporadisk) mødte masser af vidunderlige mennesker, som gav mig mange nye perspektiver på livet og en masse nye erfaringer og refleksioner.

Færdig med studierne og ude i det virkelige liv har jeg gennem mine jobs erfaret, at den slags synegisamarbejde jeg havde erfaret i studietiden, var en uhyrlig sjældenhed, og når jeg drømte højt om hvordan jeg mente man skulle arbejde sammen, blev jeg betragtet med hovedrysten af mine kollegaer, som den lille naive drømmer, uden sans for livets realiteter. Klogere er jeg da også blevet efter at have erfaret på den hårde måde, at bare naivt dele ud af sin viden til højre og venstre også kan resultere i at få stjålet sine projekter eller at andre tager æren for ens hårde arbejde. Ikke desto mindre, er jeg inden i mig selv blevet ved med at stræbe hen i mod bedre samarbejdsformer og jeg tror stadig på synergier...simpelthen fordi jeg oplever dem. Til min store glæde møder jeg i min dagligdag flere og flere personer, der deler mine overbevisninger og jeg samler på disse mennesker, som var de dyrebare juveler.

Jeg er i dag iværksætter og en af grundene til dette er, at jeg søger mod mere optimale samarbejdsformer. At være iværksætter kan være en meget ensom afære og det er ikke just det, jeg er ude efter. Jeg trives bedst i fælleskaber, hvor der er respekt for hinanden og hvor alle har spændende kompetencer, viden og erfaringer at byde ind på. Derfor ser jeg netværkssamarbejder som en spændende mulighed for at realisere mine samarbejdsdrømme. Jeg har igennem de sidste 5 år arbejdet med virksomhedsrådgivning og til min store glæde ser jeg der er kommet meget større fokus på de muligheder som små virksomheder kan skabe, hvis de indgår i netværkssamarbejder eller klyngesamarbejder...og jeg kan kun skrive under på , at det er store muligheder!