Netværk -strategi eller synkronicitet? Nytte eller udnytte?

Netværk -strategi eller synkronicitet? Nytte eller udnytte?

Jeg støder ofte på holdningen, at det at netværke - det er ikke noget for mig, det er er noget som smarte sælgere opererer med. Nogle forbinder networking med devisen "noget for noget" og "jeg gør dig en tjeneste og så skylder du mig noget". Nogle synes, at man udnytter sit netværk, hvis man aktivt bruger sit netværk og det mener de, at man ikke kan være bekendt -og det kan jeg da kun give dem ret i... hvis de altså udnytter hinanden!

Disse forbehold giver et lidt gustent og dårligt ry til ordet networking og det er ret synd synes jeg. Jeg mener, at man må være bevidst omkring, at det man sender ud, er det man får tilbage igen! Man kan altid vælge at networke på en måde, så alle får nytte af hinanden, i stedet for at nogen udnyttes.

Er du en af dem der har forbehold for at være en aktiv netværker, kan du jo lige overveje dette: Der findes lige så mange måder at networke på, som der findes mennesker, networking er jo dybest set at skabe relationer. ...så du gør det allerede!...men er du bevidst om hvad du gør? - og har du fundet en god netværksstil, som du føler dig godt tilpas ved, så du også skaber de gode relationer?

Den bevidste networker

En bevidst networker overvejer, hvilke værdier hun opererer udfra, er det f.eks. tillid, respekt og gavmildhed eller måske åbenhed for nye perspektiver, rummelighed og nysgerrighed. Man kan også gå mere konkret til værks og arbejde med målrettet strategi, værditilførsel og vækst - det er et spørgsmål om temperament.

Du kan overveje med dig selv, om du hælder til en af de to yderligheder; "Netværksmotorvejen" eller "Magueriteruten"?

En netværker, der tager motorvejen, er den fødte strateg. Han udstikker sig et mål og definerer hvem han har brug for at kende, for at nå det udvalgte mål. -og så handler han - opsøger de personer der kan hjælpe ham, udvælger nøje de bedste kompetencer han kan få adgang til og går direkte efter målet. Motorvejsnetværkeren opbygger et netværksterritorium som bliver plejet efter alle kunstens regler. Han er ganske bevidst om, at man ikke kun tager, men også aktivt bidrager i netværket og han ved at han skal gøre sig umage med at udvikle både sine kompetencer og sit netværk, for at gøre sig så attraktiv så muligt i netværket. Motorvejsnetværk er man nemlig kun med i, hvis andre kan se ens værdi og kan gøre brug af en, derfor må man som motorvejsnetværker investere tid i at markedsføre sig selv i netværket.

Måske er dit temperament mere til Magueriteruten, hvor netværkeren mere går efter interessante mennesker, hvor der er en god kemi? Magueriterutenetværkeren holder af selve turen/processen og har ikke nødvendigvis et snævert mål at gå efter. Filosofien er mere, at man aldrig ved, hvem der viser sig at være den bedste netværkskontakt og at den store skat/målet viser sig under processen, når bare man samler på de mennesker man deler værdier og kemi med. Tager du Magueriteruten er du nok mere til eventyr og holder øje med de muligheder, der dukker op undervejs, og så retter du et mål ind efter det undervejs.

Det interessante spørgsmål, der dukker op under beskrivelsen af disse meget forskellige måder at netværke på er: hvilken måde er mest effektiv? Umiddelbart ville jeg nu nok sige motorvejen; og dette er da også en yndet metodik, der ofte bruges i erhvervslivet. Pudsigt nok kan man udemærket benytte sig af Maguerite-metodikken og opnå bemærkelsesværdige resultater alligevel, og jeg ser to årsager til dette. For det første, er der det vågne blik for mulighederne, som man måske lukker ned for, når man har sat sig et veldefineret mål. Det er jo nu en gang sådan, at vi ofte oplever, at muligheder der byder sig til, langt kan overstige det, man selv kunne have forestillet sig. Så min påstand her er, at en åben indstilling kan øge muligheden for mere innovative løsninger. Derudover ser jeg en tendens til at Magueriterute networking ofte fører til synkroniciteter (dvs. meningsfulde tilfælde).

Men, som jeg selv sagde før, er disse to ruter yderligheder og mange vil nok flexe mellem de to veje. Måske er det en ide, hvis man holder af motorvejen, ind i mellem tage sig en afstikker på Maguriteruten, bare for at se hvilke muligheder der byder sig, før man afstikker målet. Omvendt kan en Magueritenetværker måske få glæde af ind i mellem at svinge ind på motorvejen, når skatten har vist sig, og så få sat lidt ekstra fart på processen.