Netværk med værdi

Velkommen til min blog om netværk og netværksenergier. Netværd refererer til netværk som giver værdi og som gives med værdighed.

Jeg er lidt forelsket i videndelingsaspektet ved en blog og håber på at mange byder ind med deres tanker og perspektiver. Jeg har tænkt mig at reflektere over de emner der dukker op i min hverdag, hvor jeg beskæftiger mig med netværk på mange planer. I en del år har jeg haft en særlig kærlighed til den nye netværkskultur jeg ser blomstre op alle vegne. Det fryder mig, når vi ligger paraderne ned og deler ud af vores viden, erfaringer og kontakter og dermed giver hinanden et skub opad og i fællesskab stræber efter en højere fællesnævner end vi nogensinde ville blive i stand til at opnå alene. Jeg forudser, at jo flere der tager den nye netværkskulturs adfærdsmønstre til sig, jo større sociale, kulturelle og faglige ændringer vil vi se udfolde sig i samfundet. Mit første møde med en ægte netværkskultur var ikke mindre end et "aha"kvantespring i mit eget univers.

Min personlige baggrund rummer mange kummerlige eksempler på dysfunktionelle netværk og ikke eksisterende sociale netværkskompetencer. Min egen mors sørgelige skæbne er det værste eksempel på at være så psyksisk og kulturelt belastet, at hun ikke evnede at opretholde den mindste smule socialt netværk, ikke engang til hendes egne børn. Hun forlod denne verden i så dyb en ensomhed, at der gik flere måneder før hendes død blev opdaget og dette ikke engang fordi nogen savnede hende. Hun var det sødeste, kæreste væsen og hendes skæbne finder jeg simpelthen så ond og sørgelig. I min opvækst har jeg også blandt mine allernærmeste været vidne til en usædvanlig dygtig netværks-freerider, altså en, der tror at alle personer i hans personlige og forretningsmæssige netværk er rent tag-selv bord. Desværre har han aldrig fundet den vise netværkssten "at give før man tager - og så, før man høster" så han bliver løbende udsat for netværkshygiejne, der ekskluderer ham fra flowet i et netværk, fordi han ikke bidrager til det og dette resulterer i en uendelig opbygning af nye netværk og en uendelig slagmark bag sig. Med i baggagen havde jeg derfor nok ikke de bedste netværksodds med mig og det virker sært ironisk, at jeg idag bruger så stor en del af min tid på at finde ud af, hvad der skaber sunde relationer og dermed også de sunde, levedygtige netværk....og dog, der er er jo noget om "loven om aktion og reaktion". I mine teenageår var jeg sikker på at jeg vidste alting bedst og at jeg ihvertfald ikke havde brug for hjælp fra andre. Jeg har brugt oceaner af tid på at forberede mig bedst muligt, for at mindske min mulighed for at tabe ansigt, eller få kritik. Og mest af alt har jeg brugt ufatteligt meget spildtid, fordi jeg meget meget nødigt ville spørge nogen om hjælp. Da jeg kommer op i tyverne sker det fantastiske, at jeg i en studiesammenhæng oplever et spændende gruppesamarbejde, hvor der simpelthen var fantastiske synergier til stede. Vi kunne så meget mere som gruppe, end vi kunne alene og vi hjalp hinanden og delte ud af vores kontakter. Pludselig kom jeg ind i en verden hvor jeg gennem løst koblede netværk (netværk hvor man ikke kender hinanden i forvejen eller kun sporadisk) mødte masser af vidunderlige mennesker, som gav mig mange nye perspektiver på livet og en masse nye erfaringer og refleksioner.

Færdig med studierne og ude i det virkelige liv har jeg gennem mine jobs erfaret, at den slags synegisamarbejde jeg havde erfaret i studietiden, var en uhyrlig sjældenhed, og når jeg drømte højt om hvordan jeg mente man skulle arbejde sammen, blev jeg betragtet med hovedrysten af mine kollegaer, som den lille naive drømmer, uden sans for livets realiteter. Klogere er jeg da også blevet efter at have erfaret på den hårde måde, at bare naivt dele ud af sin viden til højre og venstre også kan resultere i at få stjålet sine projekter eller at andre tager æren for ens hårde arbejde. Ikke desto mindre, er jeg inden i mig selv blevet ved med at stræbe hen i mod bedre samarbejdsformer og jeg tror stadig på synergier...simpelthen fordi jeg oplever dem. Til min store glæde møder jeg i min dagligdag flere og flere personer, der deler mine overbevisninger og jeg samler på disse mennesker, som var de dyrebare juveler.

Jeg er i dag iværksætter og en af grundene til dette er, at jeg søger mod mere optimale samarbejdsformer. At være iværksætter kan være en meget ensom afære og det er ikke just det, jeg er ude efter. Jeg trives bedst i fælleskaber, hvor der er respekt for hinanden og hvor alle har spændende kompetencer, viden og erfaringer at byde ind på. Derfor ser jeg netværkssamarbejder som en spændende mulighed for at realisere mine samarbejdsdrømme. Jeg har igennem de sidste 5 år arbejdet med virksomhedsrådgivning og til min store glæde ser jeg der er kommet meget større fokus på de muligheder som små virksomheder kan skabe, hvis de indgår i netværkssamarbejder eller klyngesamarbejder...og jeg kan kun skrive under på , at det er store muligheder!