Pindsvinet - den introverte netværker
Små skridt kan skabe store resultater!
En introvert
netværker - lyder det som en selvmodsigelse? Ingen tvivl om, at det for nogle
indadvendte personer kan være en stor udfordring at netværke, men sådan behøver
det slet ikke at være. Du kan blive en fremragende netværker, selvom du er
introvert. Alt hvad det kræver er, at du har lidt indsigt i din egen natur, får
et større fokus på dine styrker som netværker, frem for at fokusere på dine
svagheder og tager nogle små skridt ud i din nye bevidste netværksstrategi.
Lad os lige
blive lidt klogere på den introverte natur. Den indadvendte personlighed henter
sin energi i sin indre verden og bruger sin energi i den ydre. Når der opleves
noget i den ydre verden, vil den introverte person ofte foretrække først at
observere hvad der sker, og herefter reflektere over det, før han handler.
De vil derfor også være afventende før de taler højt om deres ideer, tanker og
følelser. Det, at de vender opmærksomheden indad for at bearbejde det
observerede, kan af omverdenen blive opfattet som, at de lukker verden ude
eller virker afvisende. Men faktisk er det der sker, at de blot vender
opmærksomheden indad, for at oplade deres energi igen.
Den
introverte kan let komme til at føle sig vildt drænet, når hun deltager i
arrangementer, hvor hun skal forholde sig til mange mennesker - og det kan man jo
let forestille sig ikke nødvendigvis er verdens bedste udgangspunkt for at
netværke. Det gør desværre også at mange introverte vælger mange
netværksmuligheder fra.
Den introvertes netværksstyrker
Men det at være introvert giver faktisk også gode kort på hånden, når man skal skabe nye relationer. Så lad os lige kigge lidt nærmere på alle fordelene ved at være en indadvendt netværker.
Den
intorverte netværker er:
· Lyttende og opmærksom og vil derfor være en god
samtalepartner, som man vil føle sig godt tilpas ved, fordi man vil føle sig
set og hørt....og det er et super udgangspunkt når skal skabes en ny relation.
· Observerende og reflekterende og det gør at de ofte vil bidrage
med gennemtænkte, helhedsorienterede reflektioner og foreslag og de kan derfor
være meget værdifulde for deres netværk.
· Vidende og velorienterede, pga. deres trang til at fordybe
sig i emner og gå i dyben, og det gør at de ofte kan være en guldgrube af viden
og anvisninger for deres netværk og den netværkskompetence kan den introverte
klogt dele ud af, det er en perfekt måde at skabe gode nye relationer på.
Strategier
for den introverte netværker
Hvad er det så den introverte kan gøre for at udvikle en netværksstil der
understøtter deres natur?
Hold energiregnskaber -du dræner dig selv hvis du går fra arrangement til arrangement til møde osv.... vil du bruge dit fulde potentiale, skal du ikke sætte for mange arrangementer i kalenderen og har du flere på en dag, må du finde plads til pauser til reload. Husk at du skal oplades
Vær selektiv med din tid og vælg omhyggeligt de ting ud som du mener du kan have glæde af. Lad være med at gå til arrangementer, møder og andet, som du ved du vil hade....gør det for dig selv, fordi det vil dræne dig, men også for andres skyld, for din negative energi som du vil sætte i sådant arrangement vil smitte af på de andre -og det er synd og skam for alle de andre og for dig selv! For det at sætte en negativ stemning til et arrangement vil absolut ikke skaffe dig nogen nye relationer.
Arbejd med
dit kropssprog
Hvad viser den indadventes kropssprog?
En person som har et lukket kropssprog, bøjer hovedet, holder armene foran sig, ser væk eller ned, eller ser ud som om de er på vej ud af døren. Det er altså ikke et kropssprog der ligefrem tiltrækker andre mennesker. Desværre gør det det jo endnu mere pinefuldt at være indadvendt til en udadvendt event....her står man mutters alene mellem så mange mennesker, måske ikke engang klar over at kropssproget holder folk langt væk!
Det virkelig fede er, at det er så små ændringer der skal til før at den introverte kan skabe resultater inetværksarbejde. Bare det, at blive bevidst om de signaler man udsender vil gøre en forskel, for så kan man aktivt tage en beslutning om at ville andre og prøve at ændre sin adfærd. Så prøv nu bare at tage bitte små skridt, prøv bare en ting af gangen...ret ryggen, se folk i øjnene, smil, frem med hånden....og introducer dig selv. Hvis du synes det er svært, så kan du begynde at arbejde med skuespillerens værktøjer...lav en præsentation af dig selv og øv dig...igen og igen....helt til det sidder på rygraden. Du vil opleve, at det er meget meget lettere, når du er forberedt.
1-1
networking
Ingen siger,
at man skal finde sine kontakter til store arrangementer, der er absolut ingen
grund til at du ikke i stedet kan være en 1-1 netværker. Hvad nu hvis du bare
har et succeskriterie at tale med en ny person, hver gang du er til et
arrangement med mange mennesker, og alt andet er bonus...hvad nu hvis du kun sætter
møder op med bare en person af gangen i stedet for grupper.....så er du bedst
og bliver ikke stresset. Tænk på, at alle møder med mennesker kan være
networking, du har mulighed for at skabe fine relationer når du leder efter ny
viden, når du deler ud af din erfaring, når du er i kantinen, når du dyrker
dine interesser....alle steder hvor du har har en dialog.
Allier dig med netværksløverne
En introvert
person har ofte færre relationer end en ekstrovert person, men til gengæld er
det stærke relationer som de plejer godt. Derfor er det en oplagt mulighed at
se nærmere på dit netværk, du har helt sikkert også nogen af de meget
ekstroverte personer i dit netværk -dem som har forbindelser til gud og hver
mand. Sådanne personer i dit netværk er de rene guldklumper, for du gennem din
netværkskontakt har du adgang til en meget stor netværksflade. Alt hvad du skal
gøre er at spørge dine kontakter, om de kan anbefale dig at nogen at tale med i
forbindelse med den opgave du nu en gang skal have løst.....og har du en god
relation, kan det virkelig åbne mange døre for dig at få en navn og mail og
kunne sige eller skrive "xx har anbefalet mig at tage kontakt til
dig".
Vær
skriftlig netværker
Mange
indledende dialoger kan man sagtens tage skriftligt og som intorvert kan det
synes meget mere overkommeligt at netværke, når man allerede har åbnet dialogen
før man mødes. Du kan fx bruge den strategi at være godt forberedt, når du går
til arrangementer. Se på deltagerlisterne og find de personer, som du mener
kunne være interessante at møde og så kan du ofte finde deres mailadresser på
virksomhedernes hjemmesider, på jeres intranet, på LinkedIn, Facebook etc. og
starte den indledende dialog skriftligt....så kan isen være brudt og det bliver
meget lettere at starte en ny relation op.
Byd ind,
spørg ind!
Hvis du som
introvert er tilbøjelig til at være lidt for observerende og kun byde ind når
du bliver spurgt, så vil du kunne opleve utrolig stor effekt i dit
netværksarbejde, hvis du begynder at byde ind...bare en gang i mellem. Hvis det
falder dig svært, kan du starte med at spørge mere ind, for at få afklaret
noget....så vil folk ofte begynde at spørge ind til dig også. Det sjove er jo,
at du vil blive en meget mere interessant netværkskontakt, når du viser en flig
af dig selv og folk kan se alt det du har at byde på.
Tag
værtsrollen
Nogle
introverte ved simpelthen ikke hvad de skal gøre af sig selv når de er til
større arrangementer og hvis du har svært ved at håndtere at komme i fokus, kan
det nogen gange hjælpe at du tager "værtsrollen" på dig og tager
fokus fra dig selv. Hvis du i stedet for at fokusere på, hvor svært det er for
dig at netværke, begynder at præsentere andre for hinanden og skaber dialoger
den vej, så vil du score mange gode netværkspoint.
Er du introvert, så er der altså
masser af muligheder for at udvikle en netværksstil som kan skabe masser af
værdi for dig....bare tag det første lille skridt og du er godt på vej!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar